tirsdag den 23. juni 2009

Tv-station snydt af 'fotos' fra AF 447



Klipset fra Ekstra Bladet:
"Det virkede næsten for godt til at være sandt, da den Bolivianske tv-station PAT fik fat i de eneste billeder taget inde i kabinen på det styrtede Air France-fly, mens flyet styrtede – men det var det også.

Billederne stammede nemlig fra det fiktive Oceanic Flight 815, som blev skabt til pilot-episoden af den populære tv-serie Lost. De opsigtsvækkende billeder var angiveligt sendt ind til tv-stationen af nogle, som ville have sig et billigt grin på bekostning af den tragiske ulykke.

Passagererne have gasmasker på
Det var ellers sensationelt, da værten på tv kunne fortælle om de eksklusive billeder, og man tydeligt kunne se, hvordan passagererne inde i flyet tog gasmasker på på grund af fald i kabinetrykket. Det andet billede viser, hvordan passagererne bliver suget ud af flyet, efter bagenden er brækket af.
Paulo Mullers kamera
Nyhedsværten fortæller i indslaget, at de chokerende billeder er taget af en af passagererne ombord på Air France-flyet. Det drejer sig om en hr. Paulo Muller, som er brasiliansk skuespiller. Hun fortæller endvidere, at billederne stammer fra hukommelsen i hans digitale kamera, og at de er kommet til tv-stationen via internettet.
Undskyld
Til sidst blev farcen dog så stor, at nyhedschefen fra den private tv-station PAT, Eddy Luis Franco, måtte gå ud og undskyldte det noget pinlige og naive indslag.
- Om torsdagen blev to billeder vist i vores bedste sendetid, og om fredagen undskyldte vi, udtalte han til den engelske avis The Telegraph.
Ikke mange ligheder
Lost er en tv-serie produceret af ABC Studios og Bad Robot Productions. Den fortæller historien om en gruppe overlevende fra et flystyrt, som lander på en øde ø i Stillehavet.
Den virkelige tragedie skete, da Air France-flyet 447 første juni fløj fra Rio de Janeiro, Brasililen til Paris. Det styrtede ned i Atlanterhavet, og modsat tv-serien døde samtlige 216 passagerer og 12 besætningsmedlemmer.
Indtil videre er kun 50 lig fundet, men i dag har man dog lokalisteret flyets sorte bokse.

0 kommentarer:

Send en kommentar